blev oprettet med det klare formål at skabe et fristed, hvor patienterne kunne slappe af uden at blive observeret. Medarbejderne kendte derfor heller ikke klubmedlemmernes diagnoser, og de rapporterede ikke til afdelingerne. De gik desuden ikke i uniform, og de var dus med medlemmerne. Klubben repræsenterede dermed ved sin oprettelse et brud med den traditionelle opfattelse af psykiatriske patienter. Denne bog handler om klubben, dens historie og dens mennesker. Beretningerne er blevet til gennem forskelligt materiale - enkelte bevarede dokumenter, avisartikler fra samtiden, samtaler med tidligere medarbejdere, en radioudsendelse, arkivmateriale fra Københavns Stadsarkiv og ikke mindst indlæg fra det blad, Sct. Hansormen, som klubben udgav fra 1966 til 2001. Bogen indeholder desuden et portræt af Sct. Hansormen. I bladet blev livet på hospitalet behandlet gennem mange forskellige genrer, og emnerne skiftede gennem årene. I portrættet er patienternes bidrag i fokus, og gennem disse rummer bogen derfor også et signalement af det liv, der i dette tidsrum blev levet på hospitalet.