Udkantspigen bliver en angstfyldt fraflytter, som cykler mod indre by i modvind for at fejre ni måneder clean, på en baggrund af Lolitadrømme og destruktionsimpulser i det uudholdeligt almindelige: ”I morges væltede mit tørrestativ/hele mit liv/omkuld/tøjet ligger overalt på gulvet/i stuen/det er stadig vådt/jeg kan lige så godt begå selvmord”. Charlot Roslev digter om kærligheds- og selvtab, om misbrug og de erindringer, som tiltrækker og trækker ned. Provinsbevidstheden bliver hængende i digtene; den slags efterlader spor.