principper bl.a. den grundregel at ingen straffes før en domstol har fået beviser for hans skyld. I denne bog beskrives opkomsten af de nye love. Den peger på at lovenes eksistens i sig selv kan skabe frygt for at deltage i almindelige demokratiske udfoldelser med andre ord: være en hæmsko for det demokrati de angivelig er sat i verden for at beskytte. Mange slår sig sikkert til tåls med at der indføres domstolskontrol med nogle af de nye politimetoder. Men bør man i virkeligheden stille sig tvivlende over for effektiviteten af denne kontrol? Er det overhovedet nødvendigt eller fornuftigt at påbyde registrering af alle data vedrørende telefonsamtaler e-mails og webadgange herunder data om hvem man har talt med hvilke hjemmesider man besøger hvem man sender e-mails til osv.? Er det virkelig i overensstemmelse med retsstatsidéen at politiet kan forlange ethvert dokument udleveret fra biblioteker sygehuse socialforvaltninger med mere? Gør det noget at vi overvåges og registreres vi kan jo bare overholde lovgivningen? Er domstolskontrol ikke under alle omstændigheder tilstrækkeligt? Eller kan den måske oven i købet undværes? F.eks. hvis det blot drejer sig om politiets ønske om at vide hvilke bøger du har lånt på biblioteket? Bør en person der er tiltalt i en terrorsag nødvendigvis have kendskab til alt som bruges som bevis mod ham? Kan det ikke skade vores forhold til fremmede magter?