Frøken KlokkenEn roman om 8640 klokkeslætaf Gitte Broeng

… tretten, nul nul, og nul. Dut.

’Der er næppe længere mange i vor digitale tidsalder, der ringer til Frøken Klokken, men der var engang, hvor det var kutyme at tjekke tiden på fastnettelefonen.’ Optagelsen af de over 8.000 klokkeslag, som det københavnske telefonselskab KTAS i 1939 skulle bruge for at give danskerne mulighed for automatisk at få øjeblikkets nøjagtige tidspunkt er i Gitte Broengs mesterligt skrevne debutroman blevet et ’medrivende, morsomt og meningsfuldt’ kammerspil om tid og modernitet. [Kort referat]

Urkomisk

Hvis man vil vide hvad klokken er, kan man ringe til 70 10 11 55. Frøken Klokken svarer med det præcise tidspunkt formfuldendt formuleret. Den nuværende Frøken Klokken-stemme blev optaget i 1970, hvor den afløste telefonistinden Anna Edith Sommer Jensens stemme, der blev optaget en dag i 1939. Nogle timer af de minutiøse tal-optagelser i et lydstudie har Gitte Broeng fabuleret en sært underholdende roman over. Handling er der ikke meget af, men ved at zoome ind på små detaljer, opstår der alligevel store dramaer. Og ved siden af er ’romanen også bare smittende nørdet optaget af og begejstret for den eddersmarte kulmination på en mekanisk guldalder, som Frøken Klokken er og bliver.’ [Kort referat]

På sporet af den forbandede tid

Der sker stort set ikke noget i Gitte Broengs lille roman om indtalingen af 8.640 klokkeslæt til den såkaldt tidsmeldemaskine i 1939. Et lysstofrør i lydstudiets loft begynder at blinke. Der spises æggemadder. Frøken Klokken får det dårligt. Direktøren kommer på besøg. ’På den ene side er det fascinerende, når den enormt langsommelige fremstilling af karakterer, der ikke når det, de skal, gør det klart for os, at tiden er en fundamentalt ukontrollerbar størrelse, vi nok kan opleve forskelligt, men ikke være herre over. På den anden side er romanens uhyre træge fortælletempo ikke ligefrem medrivende.’ [Kort referat]

Kuk i klokken

Gitte Broeng debuterer underfundigt med en roman om indspilningen af de 8640 klokkeslæt, som KTAS’ telefonabonnenter kunne høre hvis de i slutningen af 1930’erne og frem til engang i 1970’erne ringede til Frøken Klokken. Man sendes tilbage til en tid, hvor selv nære kollegaer tiltalte hinanden ’De,’ hvor damer ’netter sig, og en rejse til USA foregår med oceandamper.’ Det er rent ud sagt vidunderligt. [Kort referat]

Tretten femogtredive og fyrre

Den veldrejede romandebut udspiller sig over en enkelt dag i 1938. Noget så konkret som optagelsen af tidsregistreringer bliver i Broengs hænder til en lille perle, som vækker et konstant smil under læsningen. [Kort uddrag]