Fnug elsker at feje, og hver aften går hun på gaden og fejer alle de hårde og rå ord sammen, som folk har sagt i løbet af dagen, så ordene ikke skal sive ned i grundvandet. Men de smukke ord – dem, som er fyldt med skønhed og ånd – dem samler hun på, og hun stopper dem ned i folks lommer, når de ikke ser det, og pludselige siger de ting som “øjesten” og "løjer” i stedet for at bande!