i en flygtningelejr i Irak. Da hun var tre år, kom familien til Nordjylland, og hun beskriver, hvordan det var at vokse op i en traditionsbundet og dysfunktionel kurdisk familie med vold og social kontrol. I et parallelsamfund, hvis ’tunge regler var som et kvælende tørklæde om min hals og mund’.
Splittet mellem den kurdiske kultur og det danske syn på kvinder stak hun af til København. Her gik hun på gymnasiet, men som 17-årig droppede hun ud og drog til Mellemøsten, optændt af det håb om forandring for kvinder i regionen, som Det Arabiske Forår indvarslede. Hun modtog militærtræning af forskellige kurdiske styrker og tilsluttede sig den revolutionære kvindehær, YPJ. Dens kvindelige krigere kæmpede blandt andet sammen med koalitionen mod IS ved fronten i Manbij i 2016. Hun opdagede dog, at hun også i YPJ blev underlagt flere regler end rettigheder som kvinde.
Tilbage i Danmark følte hun sig svigtet af sit bagland, sin familie og den danske stat, der inddrog hendes pas. Man mente, at hun med sin militære erfaring kunne udgøre en sikkerhedstrussel mod Danmark. Den samme argumentation, der blev brugt over for de såkaldte Syrienkrigere, der var rejst til Mellemøsten for at kæmpefor Islamisk Stat. Hun stod nu uden netværk, bolig eller beskyttelse mod IS-dødstrusler.
I 2019 afsonede hun en fængselsdom på ni måneder for at have brudt sit udrejseforbud. Frontkæmper er en førstehåndsberetning fra fronten i Syrien og en fortælling om de personlige omkostninger, der følger med at kæmpe for retten til selv at bestemme over sit liv.
