Fryd af Nelly Sander
Spar op til9 kr.
Bedste pris: 122,00 kr.Romaner og noveller

Fryd

af Nelly Sander

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Fryd

Fryd

Forfatter: Nelly Sander

Redigeret af Mai Skydt

Format: Ebog (ePub)

Sider: 251

ISBN: 9788792975751

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivet: 17. november 2012

Mof

Mofibo

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Forlagets beskrivelse

Ninkah er en lidt ulykkelig fyrreårig mor til to teenagere. Jobbet som personalechef i Nybank virker ligegyldigt, og hun er skuffet over sin mangeårige ægtefælle Lars, som i hendes øjne er gået helt i frø. Da Ninkah tager det første, lillebitte skridt mod at blive gladere, vifter skæbnen ganske uventet med et nærmest uimodståeligt tilbud om et inspirerende liv i Berlin. Er det her, Ninkah skal finde lykken sammen med én, der siger, han forguder hende og vil præsentere hende for en perlerække af byens kulturelle frontfigurer?
Pludselig introduceres Ninkah imidlertid også for en ganske anderledes verden, da hun — tilsyneladende tilfældigt — møder det unge søskendepar Gerda og Povl. De fortæller, at de bor i et unikt paradis helt derude, hvor tiden er gået i stå. De inviterer hende gæstfrit med hjem, så hun selv kan opleve deres smukke, skjulte sted, hvor de lever i pagt med naturen og med fokus på de nære ting. Kan et moderne menneske som Ninkah leve lykkeligt i et paradis helt uden ondskab, stolthed og andre menneskelige svagheder? Og har hun overhovedet noget valg?

Uddrag af bogen:
– Emne eller ikke emne? spurgte Povl. – Helt klart emne, sagde Gerda, spændt på, om Povl var enig. Det var kun ham, der kunne bestemme det, men de var ikke i en position, der tillod dem at være kræsne. Omvendt ville et fejlskøn måske få helt uoverskuelige konsekvenser. – Jeg tror, du har ret. Ellers havde jeg heller ikke købt biksemad til tre, vel? Gerda kiggede på ham med et intenst blik. – Kan du se, at det var godt, vi fik lov at købe flybilletter til København? Jeg tænkte nok, at der ville være større potentiale her end i Aalborg. Og så i en bar, tilføjede hun med et lille grin. De smilede til hinanden. Begge lettede over, at de endelig havde fundet én.

Om forfatteren:
Nelly Sander (f. 1966) er født og opvokset i Skagen, men har det meste af sit voksenliv boet i Aalborg, hvor en del af hendes debutroman ”fryd” foregår. Hun er uddannet cand.mag. i sprog og internationale forhold og har i mange år arbejdet med kommunikation og marketing. I sommeren 2011 flyttede Nelly sammen med sin familie til Oman i Mellemøsten, hvor hun nyder muligheden for at fordybe sig i sin skrivning og blandt andet er aktiv i et internationalt forfatterfællesskab.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Fryd' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.066 andre anmeldelser af bøger.