En fiskerby, der er blevet en verdensmetropol på få årtier, et sted hvor kun de stærkeste superlativer giver mening: verdens højeste skyskraber, klodens største indkøbscenter, hotellet med flest stjerner, flest milliardærer osv.). Dubai kunne godt signalere fremkomsten af en ny fase i kapitalismen, stadig ukendt under vores himmelstrøg. De superriges legeplads, et Mekka for af evig fritid og kommerciel nydelse, og samtidig en verden baseret på vold og segregation, mellem slavearbejdslejre og frygtens politik, og opretholdt af krige, der raser på den anden side af den Persiske Golf. Dubai er et samfund uden socialt liv eller middelklasse, et rent fatamorgana af utallige gadgets og faraoniske projekter. Mike Davis’ klassiske analyse af fænomenet Dubai er i dag efter fodbold-VM i Qatar mere aktuel end nogensinde.