Himlen ovenover var vid og klar, og de himmelstræbende træer stod med tilpas mellemrum til, at kriminalinspektør Parker kunne se, hvad der lå bag dem. Og dog blev han næsten øjeblikkeligt grebet af en følelse af, at han måske aldrig slap derfra igen.

Uanset at han med fornuften vidste, at han bare kunne...