sagde det, selv led den frygteligste skæbne og selv vidste, hvad han gik imøde. Opfordringen er ikke sagt i naivitet eller i tiltro til, at livet ikke også rummer både det frygtelige og det forfærdende, men sagt af kærligheden selv, når den kendte sin egen afmægtighed.

I en salme fra Det Gamle Testamente står der, at Gud både er der, hvor vi er mest lykkelige, og der, hvor et menneske har mest lyst til at sige: "Gid mørket ville skjule mig og dagen blive nat omkring mig" - dvs. der, hvor vi er mest fortvivlede.

Kun på baggrund af den erfaring at Gud både er i glæden og i forfærdelsen giver sætningen "Frygt ikke" mening.