Med udgangspunkt i et socialt udviklingsprojekt, "Sidegadeprojektet", på Vesterbro i København peger forfatteren på nye veje til at overskride grænserne mellem de udskudte befolkningsgrupper og det etablerede samfund.Der gives eksempler på det sociale miljøarbejdes særlige metodik, og det diskuteres, hvorvidt socialt og kulturelt miljøarbejde er i stand til at forholde sig solidarisk til udskudte befolkningsgrupper, eller om dette arbejde måske snarere indebærer øget social kontrol.