hjælper ikke en, når man sidder lænket til en åre. 

Som sædvanlig leverer Jens Jørgen Hansen sin fortælling i et direkte og medrivende sprog, der appellerer til de yngre læsere. Plottet er overskueligt og historisk funderet, og fortællingen giver et godt, men aldrig brutalt indblik i, hvordan det var at gøre (ufrivillig) tjeneste på søen for over 2.000 år siden. Men fortællingen slipper samtidig aldrig af syne, hvad dens ypperste opgave er: at underholde sine læsere med sympatiske helte, tilsyneladende overkommelige udfordringer og nederdrægtige skurke, der først for sent indser, at man ikke ustraffet lægger sig ud med Marcus’ legionærer.

Uddrag af bogen: 

Dyret passerede tæt forbi ham på hans venstre side, mens han hævede skjoldet i en vinkel på 45 grader for at beskytte sig mod spyddet, som rytteren dog havde svært ved komme til at bruge, da han havde det i højre hånd. Netop som hesten passerede ham, pressede han skjoldet en smule tættere ind mod dens flanke. Han mærkede, hvordan hjørnet af skjoldet ramte rytterens knæ. Slaget rev næsten armen af ham og slog ham omkuld. Han rullede hurtigt rundt og kom på benene igen, mens han gjorde front mod rytteren, der var tordnet forbi, men nu sad roligt på hesten og så på ham ovre ved arenaens væg. Nogle dråber blod piblede ud fra hans knæ, og han skar ansigt af smerte.

”Jeg fik hans knæ,” tænkte Optio, mens han bakkede bort fra rytteren igen.     

Om forfatteren: 

Jens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet. Han underviser på Herning Gymnasium. 

Læs mere på:
 www.legionaeren.dk