som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, har været kendt siden midten af 1700-tallet. Gammeldansk Bibel er den hidtil ældst kendte danske bibeloversættelse og et håndgribeligt vidnesbyrd om, at der også før reformationen blev arbejdet med bibeloversættelse i Danmark.

Gammeldansk Bibels tilblivelseshistorie er ukendt; vi ved ikke, hvem ophavsmanden til dette værk er, hvor det er blevet til, og til hvilket formål det blev skabt. Siden manuskriptet blev kendt, er det med jævne mellemrum gjort til genstand for studier, hovedsageligt af sproghistorisk art. Det betragtes som et vigtigt sproghistorisk dokument, og det er som sådant, det først og fremmest har været udforsket.

Anliggendet i denne bog er ikke at yde et bidrag til udforskningen af det danske sprog i middelalderen, men at undersøge manuskriptet som kilde til, hvordan en dansk bibeloversætter fra middelalderen har grebet sit arbejde an. Hvilke filologiske, litterære og teologiske forudsætninger har han haft, og hvilke formidlingsmæssige greb har han anvendt i arbejdet med at oversætte bibelske tekster fra latin til dansk? Gennem en analyse af udvalgte passager fra Gammeldansk Bibel gives der et signalement af denne middelalderoversætter og en vurdering af hans værk: en dansk bibeloversættelse fra middelalderen.