bevægelse indenfor den litterære og billedkunstneriske avantgardekunst skabt som en modpol til Første Verdenskrigs meningsløshed og de borgerlige kulturværdier. Bevægelsen var kendetegnet ved en blanding af udstillinger, manifester, manuskripter, simultanoplæsning af lyddigte og absurde optrin, gerne af provokerende art – alt sammen baseret på tilfældighedsprincipper i skabelsesprocessen. En af hovedkræfterne bag dada-bevægelsen var forfatteren Tristan Tzara.

Gashjertet er en absurd parodi på de teatralske konventioner og et opgør med det borgerlige samfunds hykleriske facade – et meningsløst indspark i en verden uden mening. Her er tilfældighedernes meningsløshed pointen i sig selv. Også replikkerne i Gashjertet er brudstykker med mangel på mening. Deres orden er fordrejet, og de styres af uaflæselige intentioner – med skarp undtagelse af de monotone serier, som udgør en slags modpol til den tilfældige distribution. Men bag al den sproglige absurditet, finder man imidlertid konturen af en kærlighedshistorie: Øje og Mund, et par med problemer…