Mange havde gaslamper. De afgassede kul kaldes koks, det er næsten rent kulstof. Det blev brugt til  opvarmning af privathuse, skoler, kontorer m.m. Koks var et fremskridt, for nu kunne varmen reguleres i kakkelovnen. Varmen i stuerne gjorde folk sundere, og der blev overskud til at varme vand til vask af mennesker og tøj. Hygiejnen blev væsentligt forbedret. Bygas var livsfarlig, for den indeholdt kulilte, der dræber hurtigt. Der var også brint i gas, og hvis gas strømmede ud i en lejlighed, eksploderede det hele, når folk ringede på. Den elektriske gnist i ringeapparatet var nok. Gasværkerne forurenede og stank, og de krævede meget arbejdskraft. Da det blev muligt at lave gas uden kulilte og brint ved spaltning af olieprodukter, blev gasværkerne nedlagt. I dag kan man få naturgas til opvarmning og madlavning. Gassen har ændret hele verden så meget, at man virkeligt kan tale om en gasrevolution. Vi fortsætter traditionerne fra gasværkernes tid.  Bogen handler om hele denne historie og viser mange eksempler på apparater, kulminer, gasværksdrift m.v. Horsens gasværks historie er beskrevet i detaljer for at vise, hvor vigtig gassen og koksene var for livet i byerne. Bogen afsluttes med undervisningsforsøg. Oprindeligt blev bogen skrevet som grundlag for en udstilling om gasværker på Industrimuseet i Horsens.