problemer bedre. Hun lever med kroniske smerter, men nægter at lade sin fysiske situation begrænse sin evne til at leve et godt og indholdsrigt liv. Laila blotlægger de måder, hvorpå hun håndterer svære situationer, og de metoder, hun bruger til at vende sin opfattelse af dem til det positive. Med eksempler fra sin egen livshistorie demonstrerer hun, hvordan ens egne tanker om de udfordringer, man møder på sin vej gennem livet, faktisk er altafgørende for, hvor svære de er at overkomme, og hvor vigtigt det derfor er at lære at arbejde med sit fokus. Og det gælder for alle. Uanset hvem man er. 

Uddrag af bogen: ”Og pigerne, de griner med mig og får mig langt om længe på benene. Man skulle tro, at showet ville ende her, men næ nej. Det fortsætter skam, for nu er jeg Bambi på glat is. Jeg har fuldstændig gummiben og kan ikke stå op, så støtte skal der til, og pigerne får sig et billigt grin, og det ser jo skægt ud. Sundt er det at grine. I skolen lærer pigerne, at de kun må grine med deres kammerater, men ikke af deres kammerater. Herhjemme gælder reglen så omvendt. Vi griner af mor, og det er helt okay, for mor ser da sjov ud i sådanne situationer, og så er hun jo også lidt kikset”.   

Om forfatteren: Laila Rosenqvist, (f. 1977) er førtidspensioneret på grund af en rygmarvsskade, hun fik som 22-årig. Hun har elsket at skrive siden tiårsalderen. Gaven er hendes første udgivelse.