princip. Og det består i at give en gave til en anden, som er forpligtet til at give igen. Pointen er, at udvekslingen og forpligtelsen er noget værd, både for alle og for den enkelte. Med andre ord: Man bliver rig ved at gi’. Og endda rigere, end hvis man følger et pengeøkonomisk princip om kun at lede ud fra sit eget driftsbudget eller ligefrem at rage til sig.

Gaveøkonomien er gammel. Den var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.  

I Thy kæmper Naturstyrelsen med for mange bjergfyr i et bestemt område af nationalparken. Det får lokale borgere glæde af. De kan frit hente et gratis juletræ, pynt til juledekorationen eller vinterdække til haven, hvis Naturstyrelsen har markeret et træ med en rød snor. Naturstyrelsen sparer dermed medarbejderressourcer til træfældning, og de lokale borgere får gratis gran. Hver part giver en gave i form af et stykke arbejde. Og hver part modtager meget mere end det, de gav. Begge parter vinder i værdi, når de får adgang til hinandens ressourcer. Thy Nationalpark er et godt eksempel på en mindre gaveøkonomi.

Bogen kommer omkring mange flere initiativer og viser, at gaveøkonomien enormt potentiale.