I 1922 kom de første motorvogne i daglig drift på danske jernbaner, og nu 100 år senere er forbrændingsmotordrevet jernbanemateriel bl.a. af klimamæssige grunde under udfasning. Gennem 4-5 årtier var det først og fremmest dansk industri, som stod for udviklingen og ofte var længere fremme end udenlandske fabrikker. De første motorvogne kom i drift i begndelsen af 1920’erne på økonomisk trængte privatbaner. Allerede ved udgangen af 1930 kørte de danske privatbaner 46 % af togene med motortrækkraft, og fra begyndelsen af 1950'erne var den hér stort set enerådende. Ved DSB, hvor der kørte mange store og tunge tog, gik det langsommere, men med lyntogene brød motortrækkraften i 1935 igennem på hovedstrækningerne. Fra midt i 1950erne spillede dampen ved DSB en mindre rolle end motortrækkraften – godt hjulpet på vej af de nye MY-lokomotiver med amerikanske dieselmotorer – og små 15 år senere var motordriften enerådende på de danske jernbaner udenfor S-banen. 

Den første elektrificerede fjernbanestrækning åbnede i 1984, men gennem mange år foregik elektrificeringen uhyre langsomt, og først fra midt i 1990'erne skete der for alvor en reduktion af kørslen med diesellokomotiver. På det sekundære banenet og lokalbanerne er motortogsæt fortsat næsten enerådende, men de første batteritog er i ordre.