er først og fremmest tænkt som et indspark i en længe tiltrængt socialpolitisk debat og samtidig en klar advarsel imod regeringens manglende mod til at prioritere samt den næsten religiøse tale om det frie valg som løsningen på alle sociale problemer.

Palle Simonsen beskriver og kommenterer den socialpolitiske udvikling på de områder, hvor han selv har medvirket gennem 40 år, enten som folketingsmedlem, minister, som direktør i ATP eller som aktiv i en række råd og institutioner.

Der er således tale om både et historisk tilbageblik og en markant kritik af tingenes nuværende tilstand.

»Der er behov for en styrkelse af humanismen i de tilbud, vi giver på det sociale område«, siger Palle Simonsen. »Vi skal i langt højere grad handle ud fra en erkendelse og accept af, at vi ikke alle kan være perfekte, og at det først og fremmest drejer sig om at sikre, at alle får ret til – og mulighed for – at være med«.

Derudover giver bogen eksempler på grupper og organisationer, der efter Palle Simonsens opfattelse løfter en væsentlig opgave i forhold til socialt udsatte, bl.a. Livslinien, Specialisterne, Foreningen Savn og Kofoeds Skole.