han modtager et brev med en bøn om at kigge på en gammel sag.
Lartigue husker udmærket sagen såvel som brevskriveren, der dengang var en lille pige på otte år.

Historien var tragisk. Pigens far havde begået selvmord efter at have forvoldt en anden mands død. Var han morder? Politiet troede det, pressen troede det, og befolkningen troede det. Men Lartigue. Der havde fulgt sagen, tvivlede allerede dengang på, at den var blevet tilfredsstillende efterforsket. Og nu dette brev fra Céline, den lille pige .

Lartigue vil vide, hvad der skete på flodprammen Helle-Hèléne den aften lige før jul. Men kan han overhovedet stille noget op med en tyve år gammel sag, hvor de fleste af de implicerede er døde, og hvor de levende ikke er meget for at udtale sig?