år "632 efter Ford", dvs. til ca. 2500, gav Huxley verden rigelig tid til at besinde sig og søge en anden kurs. Men da Huxley i 1958 tog sit fremtidsperspektiv op til fornyet overvejelse, måtte han konstatere at fremtiden allerede var begyndt, og at tiden til at forebygge denne fremtid altså var knap." – Introduktion af Villy Sørensen

"Gensyn med fagre nye verden" er Aldous Huxleys fremtidssamfund set i lyset af 2. verdenskrigs rædsler og de enorme tekniske fremskridt – værst af alle, atombomben – som krigen havde vist mulige. Pludselig var frygten for den "fagre nye verden" kommet tættere på, da det ikke længere bare var ens fjerne efterkommere, der risikerede at blive udsat for den snigende frihedsberøvelse, men ens egen livsførelse var på spil.

Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.