Frigørelsens vej skildrer de første 35 år af Georg Brandes' liv, fra opvæksten i det jødiske miljø, den 17-åriges uklare oprørskhed, den 20-åriges religiøse anfægtelser, den velanskrevne og veltilpassede unge magisters første kritiske forsøg. Omslaget følger, da han - først med let pen, siden med indædt alvor - udfordrer alle samtidens hævdvundne sandheder. Forelæsningerne om Emigrantlitteraturen 1871 er her den skelsættende begivenhed. Modstanden bliver som en mur, og da han i 1877 flytter til Berlin, er det som en slagen mand. Også Brandes' forhold til kvinderne i hans liv er inddraget i fremstillingen, bl.a. med nyt, spændende stof om forholdet til Henny Strodtmann, som han blev gift med i 1876.