Mens manden rystede så meget, at han nærmest måtte bæres til huggeblokken, havde kvinden så megen sindsro, at hun hånligt råbte til folket “så er der snart blod til sort pølse”. Folk havde medbragt krukker til at tappe blod fra de to dødsdømte, når skarpretteren havde svinget øksen. Blodet var efter sigende helbredende overfor epilepsi. Begge havde virket iskolde under opholdet i Svendborg Arrest, men netop skarpretteren gjorde indtryk på dem, da han – uden at sige et ord – rent fagligt besøgte dem i arresten for at få et mere præcist billede af deres statur, inden arbejdet skulle gøres. De var heller ikke uberørte af at få besøg af snedkeren, der kom for at tage mål af dem til kisterne. Han snittede deres højde i en lang stok.