Fra polarforskningens guldalder får vi nu den forbavsende og hidtil aldrig fortalte beretning som en ung eskimodreng fra det nordvestlige Grønland - Minik - som i 1897 sammen med sin far og fire andre blev taget med til Amerika af polarforskeren Robert Peary. Eskimoerne blev overdraget American Museum of Natural History som studieobjekter . Fire af gruppens medlemmer, deriblandt Miniks far, døde hurtigt af en influenzatyper, de ikke var modstandsdygtige over fro. Den femte overlevede og vendte tilbage til Grønland.
I de 12 år, Minik var den eneste eskimo i New York City, blev han udstillet for et betalende publikum, undersøgt af læger og videnskabsmænd og forkælet af mange damer i det fine selskab. Den familie, der adopterede ham, mistede hele sin formue, og Miniks egen tilværelse blev knust, da han opdagede, at skelettet af hans far var udstillet i Museum of Natural History.
Efter adskillige forgæves forsøg på at skaffe sig skibslejlighed tilbage til Grønland, vendte han omsider hjem i 1909, og det lykkedes ham igen at lære sit modersmål og de jagtfærdigheder, som var nødvendige for at overleve.
Alligevel følte han sig ikke mere hjemme i Arktis end i New York, og i 1916 rejste han tilbage til Amerika.