Uddrag af bogen 

I brevet fra oktober måned fortæller den unge mand, at hans liv er bragt til det yderste, at han væmmes ved tilværelsen, som i øvrigt er ganske uden salt og mening, og hvis han skulle gå hen og stikke fingeren i tilværelsen, så bliver det alene for at konkludere, at den lugter af ingenting. Desuden kan han berette, at hans forstand står stille, eller at han simpelthen går fra den, og det udtryk kender vi så godt, at man er gået fra forstanden. Dertil kan han føje, at det menneske, der kun måtte have vand og brød at leve af, dog har det bedre end han det unge menneske, men for resten taler han slet ikke med andre mennesker.