Ingen sidder ret længe i Metro Circulo uden at være rundtosset. De meget få mennesker, som befinder sig under jorden i en cirkel rundt om Madrids centrum, bliver identiske med de elektriske lyde. Indimellem træder disse zombier op fra undergrunden, når de endelig giver op og vender tilbage til livets ensformige strukturer med arbejde, børn og kølig rødvin. Der er endnu to mennesker, der aldrig har forladt Metro Circulo, men det er svært at vide, fordi de er forandrede til ukendelighed. Derfor er der ikke nogen, der lægger mærke til dem. De flyder ud og bliver en del af selve bevægelsen. I vinduerne er der indimellem en skygge, som minder om en mands forspildte liv. Andre gange sidder hun og taler i vildelse, men der er så mange mennesker, som fabler om universets beskaffenhed.