Der var en dag, hvor vi sludrede om et eller andet, da Camilla overfaldt mig verbalt på den fede måde. Som lyn fra en klar himmel eksploderede hun, rejste sig halvt op i stolen og svinede mig til. Da hun havde skilt mig fuldstændigt ad og jeg bare sad måbende, lænede hun sig tilbage og slyngede sine ben over kors og spurgte smilende, hvor vi kom fra. Hun gav den så meget gas, at det en dag var direkte pinligt at forlade hendes terapirum, fordi jeg var nervøs for, hvor mange af de andre psykologer og patienter, der havde hørt det. På vejen ud skulle jeg både forbi deres personalerum og receptionen. De må have skreget af grin.