Epistlerne er opfyldt af den sande poesi, og lige så godt som fra Canzonierens digte indser læseren af disse hvor stor Petrarcas begavelse for poesien var. Var de skrevet på folkets sprog og ikke de lærdes latin, ville de have været et litterært verdensunder. Hvert af digtene udgør et afrundet og gennemarbejdet kunstværk. 

Typisk for lyrik skal man ikke lede efter sammenhænge mellem dem.  De metriske epistler har sit versemål fra Homers Iliaden og Odysseen, men det direkte oplæg er den romerske digter Horats. Fra ham lånte Petrarca også titlen Epystolae.