– Vågn op, vågn op! råbte Toke samtidig med, at han ruskede i sin yngre bror.

 – Vågn op, Ditlev, sagde han. Tokes råb havde også vækket hans forældre, som skyndte sig ud af alkoven – som er en form for seng – da de også kunne høre lyden af ryttere udenfor.

 – Hvad sker der? spurgte Ditlev søvnigt. Inden Toke nåede at svare, kom pigen, som hed Ane, løbende ind i stuen.

 – Svenske ryttere er derude, sagde hun. Ane kunne næsten ikke få vejret af angst. Nu kom karlen Peder også løbende, og havde et alvorligt stift blik i øjnene. 

– Jeg har skyndt mig at sætte køerne ud på marken, sagde Peder. Tokes far gav Peder et klap på hans venstre skulder som tak. De vidste alle sammen, at svenskerne ville komme og brænde gården ned til grunden. Derfor var det vigtigt at redde alle dyr og mennesker. Ikke så langt derfra kunne man se huse blive brændt af, og dem, som boede der, løb skrigende bort og ind i de mørke skove, hvis ikke de lå døde på jorden.