eftermiddag i december og er fortalt af tre stemmer.

Det er to dage før jul. Familien skal samles i villaen i København, men lige nu er der stille. Daisy er alene hjemme og bevæger sig rastløst rundt i huset, juleferien er begyndt, hun er 12 år, og tiden føles uendelig langstrakt, som et dirrende vakuum. Daisys tanker kredser om flykatastrofer og storebroren, Theo, der er på vej hjem fra New York.

I en hotellobby løber Sylvia, deres mor, modvilligt ind i instruktøren, hans kone og skuespilkollegaer fra gårsdagens forestilling. Hun afslår selskab og kører mod København, ind i et begyndende uvejr, med en følelse af at være berøvet et frirum.

I New York er det nat, og Theo bevæger sig gennem et landskab af juletableauer på taxaturen til JFK International Airport. Han forsøger at finde det rigtige at sige, inden de sætter hans elsker, Kamal, af på vejen. Det er uklart, om de skal ses igen, men Theo er fyldt af rejsens uro, og natten er oplyst af tusindvis af lyspærer.

Pressen skriver:

 

»Graceland er sætning for sætning en vild fornøjelse at læse.«

– Information

 

»Ida Holmegaards stemme er uimodståelig.«

*****

– Politiken

 

»En ny og stærk stemme, der er værd at lytte til og holde øje med.«

*****

– Kristeligt Dagblad

 

»En gennemgående helstøbt og fornem roman […] sproget, stemmerne får noget søvnigt eksploderende over sig, noget ubesværet, henslængt og smukt flyvende. At det lykkes er temmelig imponerende.«

– Weekendavisen

 

»Et virtuost afstemt kammermusikalsk spil for ventetid og bange anelser.«

****

– Berlingske

 

»Graceland ved, hvad den vil. Klar i spyttet fortæller Ida Holmegaard umanerligt skarpt om at føle, savne, være og blive.«

****

– Nordjyske Stiftstidende