”Jeg bruger magi, og når jeg gør det, er jeg levende for evigt. Jeg har været på denne slette i for mange århundreder og det er på tide at sige farvel til livet. Der er altid en, der skal være på denne post, så jeg har brug for en arving. Overtag min plads, og jeg vil svinde væk, mens du, min pige, vil kunne fuldføre din mission. Bagefter vil du være på min post, for evigt,” siger damen, og jeg kigger skrækslagent på hende. Det her er den eneste mulighed for at få hendes hjælp, det ved jeg. Og selvom det at overtage hendes plads, ikke virker så slemt igen, så er det ikke sådan jeg vil leve. Men er mit liv vigtigere end andres?