Vasen kunne ikke umiddelbart spores til et fund eller en ældre samling, og luften svirrede af rygter om rovgravning i Italien eller sågar om forfalskning.

Mens der i de senere år er dukket afhandlinger op om de store 1700-tals vasesamlinger, så har man manglet en undersøgelse af de moderne samlere og handelen med vaser. Det råder Vinnie Nørskov nu bod på med case studies af otte større museumssamlinger og en analyse af auktionskataloger fra 1954 til 1998, der behandler 18.000 græske vaser udbudt til salg.

Bogen viser, at hvor markedet tidligere (indtil 2. Verdenskrig) mest var påvirket af, hvad der dukkede op i udgravninger, så er det nu i høj grad påvirket af museumsinspektører, der med deres specifikke udstillingsinteresser kan skabe "trends".

I 1960'erne begyndte museerne også at lægge mere vægt på sammenhæng, både samfundsmæssig- og fund-kontekst, og begyndte - i modsætning til private samlere - at forlade mere æstetiske principper.

Dermed er der også startet en etisk diskussion blandt yngre museumsfolk: Kan museer med god samvittighed købe genstande med ukendt "historie"?

I Appendix B (s. 353) er det samlede antal af hver vasetype forkert. Errata kan indhentes på Aarhus Universitetsforlag.

»In addition to her examination of eight specific collections and their development since World War II, Nørskov's book provides a useful survey of the history of collecting Greek vases from the Renaissance ... to the 18th century ... To back up her findings, Nørskov's attractively produced book has an extensive apparatus of color diagrams, charts, and three appendices, which record interviews with museum curators, annual listings of vases by type on the art market from 1954 to 1998 and the 172 most expensive vases sold at auction between 1969 and 2000.«
- Jenifer Neils i Art Bulletin