forældre, Cornelius’ søskende, deres ægtefæller, børn og børnebørn. Romanen slutter i september 2017, da Grete tager initiativ til at samle sine fætre og kusiner.
Romanen giver en fremstilling af en families udvikling fra 1949 til 2017 og skildrer gode stunder, men også konflikter mellem de forskellige personer. Romanen fortæller også et stykke Danmarkshistorie fra et bondesamfund til nutiden med internet, og hvor børn og børnebørn har fået en større velstand og viden end dem, der var unge i 1949. I takt med fortællingen om den stadig større familie fortælles om begivenheder i Danmark og verden udenfor.
Uddrag af bogen
”Kombinationen af mangel på børn og masser af jævnaldrende venner medførte, at jeg altid havde tid nok til at gøre de ting, som interesserede mig,” sagde Grete højt en dag. Hun sad alene i sin lejlighed, og hun fortsatte sin tale, som om der sad nogen og lyttede til hende: ”Jeg ville godt have haft et arbejde, fordi jeg godt ville have fået mine penge for et eller andet, som jeg havde gjort for andre.” Hun tog en slurk kaffe og spiste en vaniljekrans og fortsatte, da hun havde tygget af munden. ”Men hvorfor er der så mange af jer, der kan se, som tror, at vi blinde lever i konstant sorg og selvmedlidenhed? Jeg ville naturligvis gerne have haft en fornemmelse af, hvad farver er, når I snakker om tøj eller noget i naturen, som har smukke farver. Men vi har andre oplevelser gennem vore sanser. For hos mig fungerer lugtesans og høresans ligeså godt, som de gør hos jer.”
Om forfatteren
Kaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet ni romaner, senest Shadi – en af de nye danskere (2018).
