er en hudløs rejse gennem barndom, traumer, familieopgør og selvindsigt. Her blandes digte, breve, sangtekster og erindringer i et værk, der insisterer på ærlighed – også når det gør ondt. Med humor og alvor, i en sprogstil der både sviner og smyger, giver Grisen sin generations svar til dem, der kom før. Det er opgøret med tavsheden. Det er håbet midt i gælden. Det er kærligheden til børnene, konen – og til dem, man aldrig helt kunne nå. “Grisens beretning – Rene ord fra den beskidte gris” er både en generationsklage, et poetisk manifest og en varm hånd til dem, der står midt i livet og forsøger at samle stumperne – med en hammer, nogle rim og lidt ægte grisekræfter. Hybrid mellem selvbiografi, digtsamling og samfundskommentar Personlig beretning med poetiske indslag Moderne “arbejder-litteratur” med en eksistentiel nerve Memoir med kant og humor