"Grøde" er en samling med fire noveller af Knud Hjortø. I en af novellerne skildres af en flok landsbydrenges pineri af en herreløs hund, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af samtidens hang til idealisering af barndommen og dens generelle syn på børn som uskyldige og gode. De andre tre noveller i samlingen "Grøde" er ikke mindre hjemsøgende. Forfatter og kritiker Christian Rimestad skrev om Knud Hjortø i sin anmeldelse i 1909:

"Knud Hjortø er en ubarmhjertig skribent. Hans bøgers hvasse sandhedskærlighed lever i erindringen, længe efter at man har endt læsningen, fordi hans kunstneriske evne har indblæst stoffet sin levende ånde."

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.