skoleelever om Grønland, finder man inden for spørgsmål om demografi, natur og klima. Viden om Grønlands historie, Rigsfællesskabet og det moderne Grønland er noget mere mangelfuldt.

2) Der er en sammenhæng mellem dem, der har det højeste vidensniveau, og den gruppe, der er uenige i, at Grønland bør blive selvstændigt.

3) Der er en klar sammenhæng mellem følelsen af samhørighed med Grønland og vidensniveauet om Grønland.

Samtidig udtrykkes det ofte i den grønlandske debat, at vidensniveauet i Danmark om Grønland og grønlandske problemstillinger er uønsket lavt.

Så længe Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og sikkert også længe efter det eventuelt ikke længere er tilfældet, så længe der er mange personlige bånd mellem Grønland og Danmark, og så længe omkring en fjerdedel af den grønlandske befolkning er bosat i Danmark, burde undervisning i og viden om Grønland prioriteres i det danske skolevæsen.

Det er det, opgavehæftet i relation til Grønlands Historie skal hjælpe med til.

Udgangspunktet er netop historiefaget, idet den naturfaglige tilgang synes bedre dækket ind. Helt naturligt lægger faget sig op ad andre humanistiske tilgange: kristendomsfaget ift. myter og sagn, samfundsfaget ift. styreformernes, økonomiens og erhvervslivets udvikling samt litteraturdelen af danskfaget.