"Far havde, mens jeg var lille, drømt, at en af mors mange brødre, fangeren Ulrik, kom til ham som et luftigt syn uden substans. Han sagde: Du ved, at vi har visse problemer med vores Kirstine, og nu kommer jeg for at bede jer om en stor gunst: Vil I ikke godt lade hende komme til jer? Da far vågnede, sagde han til mor: Jeg er bekymret for Ulrik, han så ud som en sjæl uden krop. Senere, da der var kajakbud fra Sukkertoppen, blev det fortalt, at Ulrik var omkommet i kajak, og at intet var blevet fundet af ham. Og naturligvis lod de Kirstine komme til os …"