kæmpe for, problematiseres. Badiou tager således på provokerende vis sandhedskategorien op til genovervejelse. Hvis alle sandheder er i forfald - og Badiou accepterer, at vi kan tale om ´vore dages forvirrende og kaotiske verden´ - så må det handle om at skabe nye positive sandheder.

Vi må holde op med at bruge al vores kraft på at angre de synder, som er blevet begået i forbindelse med især det tyvende århundredes politiske projekter, og vi skal heller ikke spilde vores kræfter på at udpege de tydelige alternativers ondskab (den ´anden´ muslimske civilisation). I stedet skal vi forsøge at pege på de fænomener og steder i vores egen umiddelbare nærhed, der indebærer muligheden for et frigørende politisk projekt - hvilket vil sige en politisk sandhed.