mesterlære er mesteren den centrale og uundværlige agent. Eleverne kommer gradvist ud af deres afmagt og udyd nemlig den udygtighed, ukærlighed og vankundighed, som prægede dem ved deres indtrædelse i skolen, ved deres samliv med mesteren. Deres tilstedeværelse i skolen er præget af en centripetal bevægelse, hvor de gradvist nærmer sig en identitet med mesteren og hans dyder og på den måde i stigende grad bliver ensformede nemlig efter mesterens form og skikkelse.