dvs. kredse og enkeltpersoner, der arbejdede for slaveriets ophævelse.
Dermed indledtes en næsten ukendt fase af Grundtvigs liv og virke. Formand for slavekomiteen var Grundtvigs mangeårige ven, botanikeren professor J.F. Schouw. I årene op mod forfatningsændringen i 1849 ansås han som en af landets førende politikere. Endvidere førte slavesagen til et samarbejde ikke blot med den siden så berømte statsmand D.G. Monrad, men indirekte også med Grundtvigs tidligere teologiske modstander, professor H.N.Clausen, en af tidens mest indflydelsesrige liberale politikere. Arbejdet i slavekomiteen indgik således blandt de personlige erfaringer, der i 1848 motiverede Grundtvig til at lade sig vælge til den lovgivende rigsforsamling.