En historie om skyld og forsoning, som forfatteren i dagbogsoptegnelser fra 200 dage skriver frem.

Forfatteren og litteraturkritikeren Kristian Lundberg sidder på en historie, der venter på at blive fortalt. En historie om skyld og forsoning. I dagbogsoptegnelser fra 200 dage skriver Lundberg historien frem ved at føje fortællingens dele sammen, tekst efter tekst, optegnelse efter optegnelse.

Lundberg begynder hver optegnelse med et bibelcitat, der fungerer som katalysator for netop den dags tanker og betragtninger, og hjælper Lundberg med at komme så langt ind i sin sjæl, som han gør. For Lundberg er bøn en modstandshandling.

Han skriver om det grundlæggende radikale i at erkende en anden verdens muligheder og om, hvor vigtigt det er at troen ikke vender sit ansigt bort fra de lidelser der finder sted rundt om os, på middelhavet, i flygtningelejre og i vores nærmeste omgangskreds.


Lad mig indlede med en advarsel og en bekendelse: Denne bog er farlig! … Efter første gennemlæsning var min egen humanistiske og kristelige komfortzone sprængt i stumper og stykker.
- Michael Rønne Rasmussen, Præsteforeningens Blad

★★★★
Den svenske forfatter Kristian Lundbergs nye bog er en vedkommende refleksion over kristendom og samfund ... Bogen rammer ind i tiden og vækker til et opgør. Det har kristentroen godt af. Den må aldrig blive stille og selvtilfreds.
- Kristeligt Dagblad