på isen ved polerne. Selv nisser, feer, trolde, hekse, underjordiske opstår af lokale behov. Men det hele er lutter historier skabt af mennesker. Også den om Eden. Min uvidenskabelige påstand: Der har aldrig været nogen skabelse. Ude i rummet befinder sig et uendeligt antal anlæg. De skal blot have den rette temperatur, størrelse, massesammensætning og vand for at vokse og blive til dig og mig og skrubtudser og skvalderkål. Og det vil jo sige, at der overhovedet ikke er nogen ende på jordkloder som vores.
Uddrag af bogen
Når jeg fortæller, at jeg er ateist, bliver jeg på et splitsekund sat i bås af religiøse mennesker, som mener, at jeg bare ”tror”, at der ikke findes en gud. Så jeg skulle dermed blot tilhøre endnu en religiøs retning. I hvert fald en åndelig bevægelse. Ufarlig. Det er først, når jeg begynder at begrunde min mangel på tro, at problemerne opstår, fordi det nødvendigvis altid vil blive opfattet som kritik af andres tro. Som regel blot med frugtesløse diskussioner, men i visse religioner kan det jo ligefrem koste mig livet. Jeg har meget ofte fået at vide, at mit evige liv skal henslæbes i Helvede, men til daglig er det nu bare mindre konfrontationer med mennesker af en anden overbevisning. De vil mig det gode og fremkommer med anbefalinger og alle mulige argumenter for netop deres tro.
Om forfatteren
John Lindblad Christensen er født 1937 i små kår på Nørrebro i København, hvor han tilbragte de første 14 år af sit liv. Derefter blev han landbrugsmedhjælper, cykelbud, fabriksarbejder, chauffør og havde meget andet ufaglært arbejde. Først efter soldatertiden tog et andet liv fart. Han tog mellemskoleeksamen på aftenkursus og derefter lærereksamen. Sideløbende med lærergerningen gennem 30 år var han en ivrig debattør, dog mest på læserbrevs- og kronikniveau. Denne bog er hans første udgivelse og er et resultat af mange års intens nysgerrighed på livet.
