Før udgivelsen af denne hans første bog var Gary en almindelig ukendt og uperfekt person; men en beslutning i 1991 om at rydde ud i sit livs konflikter vender op og ned på alting. Året efter sidder han nemlig en dag i sin dagligstue og åbner langsomt øjnene efter en meditation – og ser til sin forbløffelse to venlige, men totalt ukendte personer af hvert sit køn sidde i stuens sofa; heldigvis ser også de nogenlunde almindelige ud… 

De præsenterer sig som 'opstegne mestre', men understreger, at alt der viser sig som form ’blot er symboler’, inklusive dem selv! At man kan se fuldstændig bort fra deres status – at det eneste der betyder noget er, om deres lære giver mening for den lyttende eller læsende: at troen på deres ’virkelighed’ er unødvendig for at høste udbytte af læren. Og så går de i gang med at undervise Gary (og os som hans læsere) om tilværelsens og menneskesindets dybeste mysterier: Hvem er jeg (vi) egentlig, og hvad har Gud at gøre med os og vor verden, og hvad med alt det uudholdeligt forfærdelige, med katastroferne, krigene og kriserne i verden? For ikke at tale om vore egne dunkle tilbøjeligheder?

Måske ikke noget?? 

Hans to lærere beskriver Gud som ’uforanderlig kærlighed’. Gennem de 17 utroligt levende og replikrappe samtaler bogen er bygget op omkring, får vi en ny og original fortolkning af hvad Jesus ville og var. Fra mange forskellige vinkler præsenteres psykologisk og logisk forståelige forklaringer på, hvordan Bibelen og kristendommen historisk fik de former de faktisk fik. Jesus underviste med sigte på at lære hvordan man gradvis kan befri sig selv og andre – ved at forstå at vi har taget fejl af hvad der er virkelighed – nemlig ånd – og dermed bogstaveligt er ’faldet i søvn’ med hensyn til det iboende lys i vore sind. Men hvor vi altid har muligheden for at vågne op og beslutte os for at ’vende hjem’, hjem til vort ophav og Fader. Sådan som den ’fortabte søn’ gør det i lignelsen af samme navn i Det nye Testamente. Hvor der kun venter ’fest og glæde’ – ingen straf og moralsk dom – ved denne genforening mellem den fortabte Søn og hans Fader. 

I bogen bliver ’udvidet tilgivelse’ præsenteret som den praktiske måde at gå vejen på: Sammen med vores indre vejleder (Helligånden) kan vi tage vore domme, psykologiske reaktioner osv. op til genovervejelse når vi møder dem, befri os fra det vi erkender som usandt og derved også volder os smerte – og således skridt for skridt begynde at skille illusioner fra sandhed. Resultatet bliver at ’indre fred’ kan indtage en plads i vore hverdagsliv.