Han så dem komme som to ildslanger, der bugtede sig ud gennem mosen. Lange rækker af mænd med fakler i hænderne. Forrest gik offerpræsten og Den Udvalgte – efterfulgt af to lurblæsere.
I det øjeblik hvor solens første, gyldne stråler ville sprede sig over landet efter årets korteste nat, skulle offerkniven sende Den Udvalgte til de ventende guder.

Oldtidens guder krævede menneskeofre.
Nutidens ulykker kræver menneskeofre.
Påvirker fortidens ofre – mennesker og store værdier – nutidens hændelser?

Den tanke falder ikke den nøgternt tænkende landbetjent ind, men han er foruroliget over, at dødsulykkerne sker morgenen efter årets korteste nat – tre år i træk, og at de rammer personer, der er nære venner.