Gudsbilleder i byen afspejler menneskelivets uforståelige smerte og Guds lige så ubegribelige kærlighed, der ikke accepterer grænser, heller ikke smertens og dødens grænser.

GUDSBILLEDER I BYEN tager os med ind i de lidende og udstødtes verden og fastholder den som Guds Kærligheds verden. Et paradoks måske. Men det er evangelisk konkret virkelighed. En tros-kendsgerning, der ikke er til diskussion.

GUDSBILLEDER I BYEN fastholder derfor konsekvent kirkens forpligtelse til solidarisk nærvær med byens udstødte eksistenser. Kirken kan ikke være kirke for de udstødte på afstand. Den må tæt på, helt derind hvor den skaber fællesskaber på tværs af sund fornuft. Hvis ikke den ham det, er kirken utroværdig.

GUDSBILLEDER I BYEN ser de udstødte som bærere af det kristne håb midt i deres kamp for overlevelse og fastholder deres identitet som Guds elskede skabninger.

GUDSBILLEDER I BYEN er en erfaren diakonipræsts overvejelser om det svære menneskeliv og den livsbekræftende kristentro. Varme og kærlige, fulde af håb. Men uden illusioner.

GUDSBILLEDER I BYEN er jordnær nutid, set i Guds Kærligheds uendelige perspektiv.

Prædikensamlingen kan ses i sammenhæng med bogen Kirken og byen, som forfatteren har været med til at redigere.

Kirken og byen ser på diakoniens forhold i storbyen. Gudsbilleder i byen viser konkret, hvordan man kan gøre diakonien nærværende for storbyens mennesker.