også selve gudstjenesten skal forstås som mission.

Thor Strandenæs peger i bogens hovedbidrag på, at når gudstjenesten fungerer efter sin hensigt, er den selv mission. Det er i spændingen mellem universel form og lokalt kulturudtryk at gudstjenesten virker missionerende. Bogens øvrige bidrag uddyber denne spænding gennem en række eksempler på gudstjenesteformer, som i forskellige kulturelle sammenhænge i Danmark fungerer som mission.

Læserne bliver her udfordret til at forholde sig til gudstjenestens centrale missionsdimensioner.