Kirkens gudstjeneste er der megen debat om, bl.a. på baggrund af antallet af kirkegængere hver søndag.

I sin nye bog lægger Niels Grymer op til en fortsat debat om gudstjenestens form. Han er nytænkende på formen og tør samtidig sætte spørgsmålstegn ved den nuværende ordning.

I forordet skriver Niels Grymer bl.a.: ""At være til gudstjeneste er at drikke af en kilde"". Men er denne kilde ved at sande til som følge af kirkelig vanetænkning og kedsommelighed?
Det følger han op med sprøgsmål som:
Hvad er en gudstjeneste? Hvad er den dybere mening bag de gamle ritualer?
Hvad skal der til for, at kilden springer frit, så gudstjenesten giver mening for flere?

Bogen kommer vidt omkring i sin tilgang til begrebet ""gudstjeneste"". Kirkens musik lægges fx ud til debat - er det i orden at definere ""kirkemusik"" som en genre for sig eller skal man forsøge sig med nye toner? Ligeledes ser bogen også på måden, hvorpå folkekirken holder gudstjeneste.
For Niels Grymer er det centrale budskaber dog, at kernen i gudstjenesten er mennesket, der stiller sig til tjeneste for Gud - og at gudstjeneste således finder sted hele tiden - alle steder.

Et spændende studiemateriale, der lægger op debat for enhver, der ønsker at beskæftige sig med kirkens gudstjeneste. Til hvert af bogens 8 kapitler følger spørgsmål til både debat og samtale.