Island var i næsten sekshundrede år del af det danske rige, og den fælles hovedstad København spillede en betydningsfuld rolle i landets politiske, økonomiske og kulturelle liv. Den dansk-islandske fællestid står for islændinge i klar erindring.
Denne bog fortæller imidlertid en anderledes historie om samkvemmet mellem danskere og islændinge, end det i lange tider har været skik og brug i islandsk historieskrivning. I stedet for at behandle islændingene som den passivt lidende part i samkvemmet mellem de to nationer ser den på de danske immigranter på Island og deres bofællesskab med islændingene – et bofællesskab, der skabte en ganske særlig blandingskultur.
Bogen behandler det danske nationale mindretal på Island i tidsrummet 1900-1970 og den danske kulturs og det danske sprogs indflydelse på Island i denne periode, hvor danskernes myndighed over landet aftog, samtidig med at deres kulturelle og økonomiske indflydelse stadigvæk var betydelig.
Moderne islandsk kultur har været mere multietnisk, end man tidligere har ment. Ja, i vidt omfang har den været en dansk-islandsk kultur. Et sideperspektiv leveres af en række danske forfattere, der op igennem det 20. århundrede har skildret Island litterært, og hvis billeder af landet har fået et særligt afsnit i bogen. Endvidere studeres den danske kulturs indflydelse på Island, og der bliver gjort rede for det danske sprogs stilling både i skolesystemet og i samfundet generelt.
