prøve. Nogle motivers underliggende strukturer er nært umulige at dissekere, mens helheden fremstår umiddelbar og harmonisk. Andre sider i bogen skær i beskuerens visuelle cortex.

Hver side er en kollage af værker. Layoutet skifter radikalt for hver side og funderer sig ligeledes på matematiske systemer i et virvar af perceptuel overbelastning.

Sømods kunst kan opfattes som en undersøgelse af, hvordan hjernen bearbejder og reagerer på mønstre, gentagelser og komplekse systemer. Hans praksis søger ikke at forenkle, men tværtimod at åbne for den intense, ofte overvældende skønhed, der opstår i mødet mellem menneskelig bevidsthed og maskinelt beregnede former.