Børns sygdom og død rejser mange eksistentielle spørgsmål. Hvordan skal vi møde dem? Vil vi acceptere, at børn kan blive alvorligt syge - eller afviser vi det? Det handler dybest set om "lidelsens realitet", men også om hvordan det er muligt for os - midt i vores magtesløshed - at finde et håb.

Fire svenske sygehuspræster har i Håb og afmagt samlet erfaringer fra deres arbejde med børn, forældre og personale på sygehuse. Bogen indeholder bl.a. en grundig redegørelse for, hvad der sker, når børn bliver alvorligt syge. Hvilke spørgsmål stiller børn på forskellige alderstrin? Der er også et afsnit om personalets situation i mødet med de alvorligt syge børn og deres pårørende.

Den grundige redegørelse for børns og pårørendes reaktioner ved alvorlig sygdom - samt indsigten i personalets situation i disse forhold, gør bogen velegnet til brug i bl.a. social- og sundhedsuddannelserne. Bag i bogen er der spørgsmål, som kan være en støtte for en drøftelse af bogens problematik.

Psykoterapeut, cand. theol. Bent Falk skriver bl.a. således i sin anbefaling af bogen:
Den giver »værdifulde eksempler på anvendelsen af symboler og ritualer i mødet med menneskene og ulykken.« Ret anvendt kan symbol og ritual være med »til at give det uudsigelige en form for sprog.« Uden at virke missionerende er det også en bog »om den kristne tro i mødet med de alvorligste kriser.« Bogen ´anbefales på det varmeste.´